AKVO

Historie



Akvo har specialiseret sig i opsætning og pasning af akvariemiljøer til virksomheder og institutioner.

Det hele startede i 1979, da jeg som 4-årig fik mit første akvarium og med lidt held fik guppyer, sværddragere med videre til at yngle i stor stil. Akvariehobbyen blev og er stadig en af mine helt store interesseområde. Jeg har en uddannelse som miljø- og naturteknolog bag mig og kender biologien bag planter og dyr, mit speciale er vandkvalitet.

Jeg overtog i 2006 et ganske beskedent Akvo med få kunder, da jeg ved en tilfældighed var ude at kigge på et brugt akvarie til mit diskusopdræt. Den herre jeg købte akvariet af, hørte min historie om at jeg gik og overvejede at starte et firma med akvarieservice. Jeg fortalte ham om mit netop afsluttede iværksætterkursus med et flot 13-tal efter den gamle skala. Og det må have været skæbnen, da det viste sig at han netop havde sådan et firma til salg. Han var kørt lidt træt i det, og ønskede at finde en der virkelig brændte for at føre firmaet videre.

Firmaet er i dag under stadig udvikling, der kommer jævnligt nye kunder til som jeg servicerer efter bedste evne. Jeg er ikke den typiske akvarie- plantenørd, som kun tænker i biologi. Det betyder mindst lige så meget for mig, at de projekter der bliver udført af Akvo rent faktisk passer til kundens behov. Akvo ønsker at levere vandmiljøer der giver virksomheder og institutioner et løft opad i deres samlede indretning. Akvo prøver på sin vis at få en del af naturen, placeret tættere på menneskernes hverdag, i samspil med arkitekturen.

Akvarier giver plads til ro og fordybelse. De bidrager til et bedre arbejdsmiljø, som efter Akvo's mening er produkter der ikke kan undværes i hverdagen. På plejehjem, hospice, tandlæger, lægehuse, virksomheder, ja alle steder med mennesker.
Akvarier kan desuden bruges som pædagogisk værktøj til at nå ind til børn/unge der har det svært.